Flasken laver rod i familien, for den forstyrrer den hovedregel, at det er de voksne, der har ansvaret for at få familien til at fungere og for at få løst familiens opgaver. Det gælder både de praktiske og de følelsesmæssige. Ofte kommer børnene til at tage et meget større ansvar end de skal.

Flasken sluger al opmærksomhed og alle i familien tænker på, hvornår der drikkes næste gang og hvad der kommer til at ske. Derfor bliver der mindre fokus og energi tilbage til børnene. Flasken begynder på den måde, at bestemme alt hvad der skal ske i hele familien og hvornår.

Den der drikker har svært ved at være ærlig omkring det. Der begynder at komme hemmeligheder og løgne rundt om flasken. Der er ting I ikke længere kan tale frit om i familien. Og når det er er sådan, så kan både de voksne og børnene faktisk blive helt i tvivl om det de oplever og føler, nu også er rigtigt. 

I en familie er der rigtig mange ting der er ”som de plejer”… om tirsdagen går mor til kor, og så laver far lasagne… der drikkes må ikke sodavand på hverdage… mor bliver glad, hvis far kommer hjem med blomster. Børns hjerne er vild med at vide de her ting på forhånd, for så kan den bruge energi på andre – mere spændende – ting. Problemet med rusmidler er, at de går ind og laver rod med ”plejer”.

Når flasken først er flyttet ind, så er det den der bestemmer. Mor tager kun til kor, hvis hun ikke har drukket… de dage hvor far har drukket kan børnene tage alle de sodavand de vil… Og mor bliver kun glad for fars blomster, hvis de ikke kommer lige efter en druktur. Når flasken er flyttet ind, kan ingen i familien længere regne med, at noget er ”som det plejer”. For alt afhænger af, om der er blevet drukket eller ej.

””Jeg vidste aldrig hvad jeg kom hjem til… Nogle dage var der god stemning og der duftede af kaffe. Andre dage stod jeg foran døren og lyttede til stilheden gennem brevsprækken. Så vidste jeg den var gal. De dage lå mor nærmest bevidstløs på sofaen og jeg måtte liste rundt for ikke at vække hende.”
Dreng, Ung Revers

Rusmidler gør alle ensomme - især børnene. Når børnene i familien aldrig helt ved hvad de kommer hjem til, bliver de i tvivl om de kan tage venner med hjem og måske tager de heller ikke hjem til andre eller går til deres fritidsinteresser. På den måde bliver de også i tvivl om, hvad der egentlig er et normalt familieliv og de bliver ofte ensomme.